Timelønnet Salgsrådgiver til Synoptik Lyngby Storcenter
Har du brug for et fritidsjob og ønsker at være en del af Danmarks førende optikerkæde - så er det måske dig vi mangler?
Er du studerende og har du erfaring fra dagligvarebranchen, tøjbranchen eller inden for personlig pleje og søger et nyt fritidsjob?
Så er du måske vores nye timelønnet salgsrådgiver i Synoptik.
I Synoptik er vi ikke kun fascineret af synet. Vi er også fascineret af at rådgive og give vores kunder den bedste købsoplevelse. For vi sælger ikke kun briller og kontaktlinser. Vi sælger også mode og livskvalitet. Og vi gør det overbevisende. For vi elsker, hvad vi laver – og vi elsker at skabe værdi for vores kunder.
Lige nu er vi på udkig efter en ny kollega, der kan være med til at gøre salgs- og købsoplevelsen i butikken komplet. Hvis du brænder for det samme som os, og hvis du elsker at sælge og rådgive kunder i, hvordan de kan få mest værdi for pengene, så er det måske dig, der er vores nye salgsrådgiver. Du behøver ikke have tidligere erfaring fra branchen, vores onboarding program skal nok lære dig det hele.
Arbejdstid
10-15 timer pr. uge, fordelt på flere dage, hvor du bl.a. skal kunne arbejde hver 2. weekend.
Hvad skal du lave?
Som salgsrådgiver i Synoptik tager du dig af butikkens salgsdel og alle kundevendte opgaver, mens vores optikere tager sig af den faglige, optiske del. Men hvad kommer du mere konkret til at lave? Du får en spændende hverdag med varierende arbejdsopgaver. Du skal blandt andet:
Være en del af et glad, smilende og imødekommende team, der elsker at have det sjovt sammen
Tage imod kunder, sælge de bedste løsninger og formidle de nyeste modetrends
Rådgive og vejlede om stel og solbriller.
Booke synsprøver, foretage elektroniske synstest samt udføre lettere reparationer
Hjælpe kunder, der er inde for at afhente deres færdige briller, og hjælpe kunder telefonisk
Oprette journaler i IT-systemet og styre en aftalekalender
Trimme butikken og få den til altid at se knivskarp og salgsklar ud
Håndtere kassen, deltage i status samt bestille og modtage varer
I Synoptik er udviklingsmulighederne mange. Du kan f.eks. deltage på kvartalsvise webinar, kompetencedage, salgskurser eller tage del i vores interne talentprogrammer. Vi elsker nemlig at udvikle os – og vi elsker at give dig mulighed for at blive dygtigere til det, du brænder for.
Vores forventninger til dig
Som medarbejder i Synoptik har du altid et smil på læben og rådgiver kunder med stor entusiasme. Du kender ikke nødvendigvis til vores branche. Det skal du ikke være nervøs for – vi har fokus på god oplæring og har et stærkt onboarding program. Det vigtigste er, at du elsker at sælge, er åben for nye udfordringer og glæder dig til at blive klogere på vores produkter og spændende brands. Hvis du er klar på nye udfordringer inden for detailbranchen, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
Du skaber hurtigt den tillid, som er afgørende for, at du kan rådgive og vejlede kunder i deres valg af stel og solbriller. Du nyder den direkte kundekontakt, og du har overskud og vilje til at lære kundernes hverdag og fritidsliv at kende. Du er god til at formidle din produktviden, forklare fordele og give kunderne sikkerhed om, at de får værdi for pengene, når de kommer ind til os.
Du kan stå inde for, at:
Du er ambitiøs! Du har lyst til at dygtiggøre dig og går benhårdt efter at lære vores forretning at kende.
Du leverer varen! Du sætter en ære i altid at gøre en positiv forskel. Og sammen med dine dygtige kollegaer sørger du for, at alle besøgende bliver til kunder i Synoptik.
Du elsker at sælge! Du både elsker og har flair for at sælge på overbevisende manér. Du elsker måske også at lave mersalg? Det gør vi nemlig.
Du er et stort smil! Du ved, den bedste kundeservice starter hos dig, og du giver alle kunder en troværdig og inspirerende oplevelse – hver gang. Du nyder den tætte dialog med kunderne.
Du holder, hvad du lover! Kvalitetsbevidst, tillidsvækkende og imødekommende er ord, der kendetegner dig. Du ved, det er vigtigt, når du skal sælge et produkt, som har indflydelse på kundernes livskvalitet og personlige udtryk.
Rekrutteringsprocessen
Vi indkalder løbende til samtaler og besætter stillingen, når den rette kandidat melder sig, så skynd dig at sende dit CV samt en kort motivation for stillingen afsted. Vi modtager ikke ansøgninger via mail.
I forbindelse med en samtale vil vi bede om en reference fra en nuværende - eller tidligere chef, så find allerede kontaktinformationen frem og indskriv i forbindelse med din ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vores engagement i mangfoldighed, ligestilling og inklusion
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset alder, køn, etnicitet, nationalitet, religion, seksuel orientering eller funktionsnedsættelse og forpligter os til at skabe et inkluderende miljø for alle medarbejdere. Vi hylder mangfoldighed og tilbyder lige muligheder til alle, uanset race, køn, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering eller andre karakteristika, der gør os unikke.
- Division
- Synoptik
- Afdeling
- Butik
- Rolle
- Salgsrådgiver
- Lokationer
- Synoptik Lyngby Storcenter
- Ansættelsesform
- Midlertidig